Tensegrity

Tensegrity

Den moderne forskning har i arkitekten B. Fullers teorier fundet en forklaringsmodel for den levende struktur. Den forklarer at vi er opbygget af elastiske strukturer (bindevæv, muskler, ligamenter) og faste strukturer (knogler) disse 2 strukturer holder hinanden i balance ved hjælp af en spændingstilstand som giver os en perfekt balance og fleksibilitet i kroppen.

 Ved alle udefra kommende påvirkninger påvirkes disse strukturer, men de vil altid prøve at genskabe en balance, så vi forbliver elastiske og fleksible. Ved større uheld, traumer, mange års uhensigtsmæssig brug af kroppen o.s.v. nedsættes elasticiteten og tensegritysystemet bliver svækket. "Vi stivner".

 Det kan medføre smerter, og kroppen vil så kompensere for disse, hvilket medfører flere smerter og ubalancer.

 I disse tilfælde vil tensegrity sammen med andre former for behandling, kunne hjælpe kroppen tilbage til sin balance og elasticitet. Mange smerter kan behandles med disse meget blide teknikker.


kilde: Lene Kall