Reiki kan bl.a. oversættes med "Universel Livsenergi". Det betyder, at man som behandler ikke bruger sin egen energi. Der findes mange energier eller bølgelængder indenfor Universel Livsenergi. Reiki er den, der er nemmest tilgængelig til alle.


Fra symptomfjerner til sjæleven

At få Reiki er en meget konkret måde at få omsorg på. Det er ligesom at tage et lysbad, igen og igen.

 

Selvom Reiki kan være med til at fjerne bestemte ubehagelige symptomer såsom hovedpine eller forkølelse, er det langt mere end kun en teknik for at fjerne symptomer. Ikke alene er Reikis energi med til at finde frem til årsagen for de forskellige blokeringer, men først og fremmest, og dybest set er Reiki en måde at komme hjem i sig selv, at komme mere og mere i kontakt med sin sjæl. Man kunne sige, at Reiki er lavet af samme "stof" som det, der aldrig dør, og derfor vil det efterhånden blive nemmere og nemmere at lade mere af éns sjælekvaliteter skinne igennem i éns hverdag. Man bliver mere tro mod sig selv og lytter mere til sig selv i stedet til hvad andre synes er godt for én. Det bliver efterhånden nemmere og nemmere at acceptere livet som det udfolder sig, i stedet for at prøve at kontrollere det. Al healing starter med at acceptere tingene som de er, i stedet for at prøve at kæmpe mod dem. Med Reiki lærer vi at overgive os til "Noget Større" end os selv. Kald det Gud. Kald det Great Spirit. Kald det Universel Livsenergi.


Kilde: www.padam.dk